Book Ude Af Kontrol hos Live Nation Agency - officielt bookingbureau
Ude Af Kontrol har gennem det seneste årti udviklet sig fra tre venner fra Vestegnen, der lavede musik i deres lejlighed, til et af Danmarks største og mest markante livebands. Bandet består af Englando, Balken og Munken som har skabt deres helt egen plads på den danske musikscene og står i dag bag mere end 320 millioner streams på Spotify.
Rejsen begyndte i 2014 med debutprojektet ”Kontrolleret Kaos”, som for alvor satte kursen for det, der skulle blive Ude Af Kontrol, og siden har bandet leveret en lang række hits og opbygget en stærk og loyal fanbase. I 2024 vandt Ude Af Kontrol Årets Danske Club Hit for “Hey Ho” feat. Hedegaard.
Ude Af Kontrol har en helt særlig evne til at skabe en direkte forbindelse til deres publikum. Gennem sociale medier og YouTube inviterer de fans med både på og bag scenen, hvilket har været med til at opbygge det stærke fællesskab, som i dag kendetegner bandets koncerter.
Når Ude Af Kontrol går på scenen er det med kompromisløs energi, fællessang og et publikum, der bliver en aktiv del af showet, og de har skabt sig et ry for nogle af Danmarks vildeste liveshows. Det blev for alvor slået fast i oktober 2025, hvor de fejrede deres 10-års jubilæum foran et publikum af 10.000 i Royal Arena. Her blev arenaen forvandlet til én stor fest, da både klassikere som “Jantelov” og nyere materiale satte gang i publikum. Ude Af Kontrol står aldrig stille og har gennem 10 år bevist at de konstant udvikler deres show, løfter niveauet og leverer et liveshow der overgår forventningerne.
Booking
Malte Birkelund Erbs
Agent & Head Of Booking
Micky Pramming
Director & Agent