Book KOPS hos Live Nation Agency - officielt bookingbureau
“Dance Alone” er en påmindelse om, at der findes en særlig ro i at være alene – og at man nogle gange først finder sig selv, når man giver slip på alt det udenom.
KOPS fortsætter sin relancering med næste kapitel: Dance Alone. Hvor “Fall In Love With Your Life” pegede mod lyset, går “Dance Alone” endnu tættere på kernen – ind i det rum, hvor man står alene tilbage med sig selv. Singlen følger op på et stærkt momentum, hvor “Fall In Love With Your Life” gik ind i top 200 på den tyske airplay-chart, og KOPS bygger videre på en international historik med bl.a. BBC Radio 1, Beats 1 og radiosupport på tværs af Europa samt optrædener på Roskilde Festival, By:Larm og The Great Escape.
Sonisk er “Dance Alone” båret af store melodiske hooks og tryllebindende synthlinjer, der trækker lytteren ind i et hypnotisk og euforisk univers. KOPS balancerer det introspektive med det dansable – en følelse af at stå alene på dansegulvet, men alligevel være fuldstændig forbundet.
Sangen udspringer af erkendelsen af, at det ikke altid er i fællesskabet, man finder ro – men i evnen til at være nok i sig selv. Et stille opgør med behovet for konstant spejling i andre, og en insisteren på, at der findes styrke i det indre rum.
KOPS står i en ny fase, hvor lyden er mere kompromisløs, mere direkte og mere selvsikker. “Dance Alone” sætter retningen: intenst, melodisk og umiskendeligt KOPS.
Booking
Andreas Holmsgaard
Agent & Production