Book Kvadrillers hos Live Nation Agency - officielt bookingbureau
Den uddøde boyband-genre er vendt tilbage til Danmark. Med dansekoreografier, solid popmusik og en god sjat selvironi, genopliver de friske drenge fra Kvadrillers den ellers uddøde boybandgenre.
2026 bliver deres største og mest ambitiøse år til dato, med udsolgte shows i foråret, og store festivalkoncerter hen over sommeren. For første gang spiller Kvadrillers med fuldt band, og dansekoreografien er taget til et endnu vildere niveau.
Men det er kun startskuddet. For i januar 2027 stepper Kvadrillers skridtet videre fra det udsolgte Lille Vega og spiller deres absolut største show til dato, i Store Vega.
Gruppen består af de fem drenge Wili Wulff Botoft, Sigurd Holbæk Rathje, Viggo Skinnebach, Kaj Bello Krage og Samuel Ilsøe Rubin, der siden de mødte hinanden på efterskolen har gjort sig bemærket på livescenen. Med deres fængende energi og boybandcharme, har gruppen på rekordtid skabt sig en kultfølge blandt unge over hele landet. Herunder også for deres TikTok, hvor de har trendet med sange som ”Napoli”, ”Jeg Smutter”, ”Lover” og ”Vågn op (feat. Selma Milt)”.
Men missionen klar; musikken skal leve på livescenen. Koncerterne i år bliver gruppens hidtil største og mest ambitiøse. For første gang stiller Kvadrillers med eget liveorkester – Boyband-Bandet – og det bliver en kæmpe dansefest. Publikum kan forvente en stærkere, større og mere helstøbt oplevelse, hvor både musikken og det visuelle udtryk skaber et fuldbyrdet liveshow, der rykker ved rammerne for hvad man er vant til på den danske livescene.
@kvadrillers
Booking
Amanda Bloch
Agent